Af Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI

(Indlægget er bragt på Europabevægelsens EU-blog den 28/04-2025)

AI og kunstig intelligens øger behovet for datacentre på tværs af kloden. Alene i Danmark forventes det, at antallet af datacentre vil mere end tidoble over de næste ti år. Efterspørgslen på de intelligente computersystemer vil fortsat stige, og elforbruget følger trop. Datacentre har nemlig et stort energibehov, og derfor er det nødvendigt, at vi kigger på, hvordan vi indretter dem, så de bliver så energivenlige som muligt. Her er det EU, der skal bane vejen. Og snart præsenterer EU-Kommissionen en ny rapport på området, der forhåbentligt vil skubbe yderligere på den grønne udvikling.

For det er ikke helt ligegyldigt, hvordan vi indretter vores datacentre, for ifølge EU-Kommissionen er datacentre blandt de hurtigst voksende energiforbrugere i Europa. Fra 2010 til 2018 steg energiforbruget i EU’s datacentre med 42 pct., og det forventes kun at stige yderligere.

I EU har der længe været fokus på datacentrenes voksende energiforbrug. Med det såkaldte energieffektivitetsdirektiv sættes der blandt andet krav til, at alle datacentre af en vis størrelse skal indberette en række oplysninger, herunder deres energiforbrug. Informationerne bliver omdrejningspunktet for en rapport, der skal skabe overblik og bruges i det videre lovgivende arbejde.

EU-Kommissionen forventes at fremlægge rapporten inden den 15. maj. Jeg håber, at rapporten skubber både EU og Danmark i en grønnere retning – fx så vi får udnyttet den store mængde overskudsvarme fra datacentrene.

En grøn ressource

Energieffektivitetsdirektivet sætter allerede krav til, at alle nye og renoverede datacentre med et effektbehov på mindst 500 kW skal genbruge sin overskudsvarme, så længe det er teknisk og økonomisk muligt. Det lyder måske kompliceret, men i virkeligheden er der tale om sund fornuft. For når datacentrene arbejder, producerer de en stor mængde overskudsvarme, der kan genbruges til f.eks. fjernvarme, fremfor at den lukkes ud i atmosfæren, som tilfældet fortsat er mange steder i dag. Faktisk kan EU allerede i dag dække næsten hele sit behov for varme og varmt vand i boliger og servicesektoren ved at genanvende overskudsvarme fra blandt andet datacentre, viser en rapport udarbejdet af Danfoss. Det varmebehov dækkes primært af fossile energikilder i dag. Der er altså god grund til at håbe, at disse grønne potentialer i datacentre adresseres i Kommissionens kommende rapport.

En anden gevinst ved datacentre er den fleksibilitet, de tilfører elnettet. For når vi i fremtiden skal håndtere store mængder vedvarende energi i nettet, bliver der også behov for mere fleksibilitet. Den grønne energi produceres nemlig ikke jævnt, men afhænger i høj grad af vind og vejr, og derfor er der behov for forbrugere, der kan skrue på deres kapacitet, så det passer til udsvingene i energiproduktionen og ikke overbelaster elnettet. Datacentrene kan med deres størrelser blive en vigtig forbruger, der kan være med til at sikre et stabilt og sikkert elnet.

Der er ingen tvivl om, at datacentrene bliver en afgørende spiller i den grønne omstilling. Det bliver en udfordring, når Danmark og EU skal sikre, at vi har tilstrækkelig grøn strøm, og derfor er der brug for ny, grøn politik, der baner vejen for mere energivenlige datacentre. Men samtidig kaster datacentrene også en række gevinster af sig såsom fleksibilitet og overskudsvarme, der kan rykke os langt, hvis vi formår at gribe dem. Jeg håber derfor, at den kommende datacenterrapport bliver en øjenåbner og et grønt startskud mod fremtidens klimavenlige datacentre.