(Af Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI – indlæg bragt i Altinget den 23. juni 2025)

Venstre meldte ud for nylig, at partiet ikke længere står bag målet om gasfri boligopvarmning i 2035. Men hvad kommer det reelt til at betyde for boligejerne i landdistrikterne, som Venstre vil lade beholde gasfyret?

De seneste godt tre år har Danmarks bidrag til at frigøre EU fra russisk gas, gøre unionen mindre sårbar over for nye energikriser og mindske klimabelastningen fra bygninger i høj grad været drevet af netop konverteringer fra fossil energi til grønne alternativer. Her har 2035-målet været ledestjernen, danskere og kommuner navigerede efter i kraft af fjernvarmeudbygninger og investeringer i varmepumper.

Den stjerne er nu slukket, og derfor skal vi hurtigst muligt have tændt en ny. For det er hverken gratis eller uden konsekvenser at holde fast i gasfyret længere end nødvendigt. 

Gasvarme bliver dyrere
Der er mange forhold, der ændrer sig for gasfyr-ejere de kommende år. For det første kommer biogas på sigt til at udgøre grundlaget for gasforsyningen. Det er godt for klimaet – men væsentligt dyrere for forbrugeren. Desuden bør biogassen gøre gavn i tung industri og til eksport snarere end til at levere lunkent vand i radiatoren, hvor der allerede findes veludviklet og billig teknologi.

For det andet kobler flere danskere sig af gasnettet og efterlader dermed færre brugere til at bære en større del af regningen for at vedligeholde det samlede gasnet. Det betyder formentlig højere tariffer for dem, der er tilbage.

Oven i det kommer ETS2 – EU’s nye kvotesystem – som betyder, at opvarmning med fossile brændsler som naturgas vil blive pålagt stigende afgifter fra 2027. Alt peger altså på, at det i fremtiden bliver markant dyrere at have gasfyr.

Især boligejere i landdistrikterne kan komme i klemme, hvis prisen på gas stiger. Uden for de store byer er mulighederne for fjernvarme dårligere, friværdien lavere, og mange boliger er ældre, energi-ineffektive og dermed op til 10 gange dyrere at opvarme end et energivenligt hus. Samtidig udløber flere af de puljer, der støtter danskernes overgang fra sort til grøn varme, ved udgangen af i år og 2026.

Omvendt har mere velstillede boligejere fortsat gode muligheder for at skille sig af med gasfyret, hvis priserne igen skyder i vejret. I værste fald kan vi derfor ende med et endnu mere udtalt A- og B-hold, end tilfældet er i dag. 

Også klima og sikkerhed på spil
I sin nyeste klimafremskrivning udskyder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventningen til, hvornår Danmarks gasforbrug er helt grønt, med hele tre år - fra 2029 til 2032. Den bagkant kan meget vel blive skubbet yderligere i kommende års fremskrivninger, bl.a. i kraft af den nu åbne gasforsyning til radiatorerne efter 2035. Samtidig er det vigtigt at huske på, at Europa har ét fælles gasnet. Dermed er ingen lande frie af russisk gas, før alle er.

En udfasning af gasfyr vil have flere fordele: Vi reducerer vores klimaaftryk, styrker den nationale forsyningssikkerhed og bidrager til at realisere EU’s mål om et energiuafhængigt og bæredygtigt kontinent. Derudover frigør vi grøn biogas til tunge industriprocesser og eksport til lande, der ikke har lige så gode forudsætninger som Danmark for at opnå en gasfri boligopvarmning. Tyskland er fx endnu mere udfordrede end Danmark på overgangen til grøn varme, og derfor er det langt bedre at sælge biogas til vores naboer mod syd end at varme danske boliger, der har bedre alternativer.

Behov for ny politisk retning
Regeringen bør derfor hurtigst muligt indkalde til nye politiske forhandlinger om fremtidens opvarmning i Danmark. Resultatet af forhandlingerne bør som minimum indeholde:

1. Tydelig retning: Regeringen er nødt til at give boligejerne landet over en tydelig indikation af, hvad fremtiden bringer for boligopvarmningen. Lige nu opererer danskerne i blinde. Det skal bl.a. være tydeligt for alle danskere, om man kan forvente fjernvarme i området i fremtiden.
   
   
2. Langsigtede støtteordninger, så boligejere også efter i år og 2026 – hvor fjernvarmepuljen hhv. varmepumpepuljen, energirenoveringspuljen og skrotningsordningen udløber – har god mulighed for at skifte til grønnere løsninger, så vi ikke fastholder borgere i landdistrikterne på en fremtidig meget dyr opvarmningsform.
   
   
3. Målrettet støtte til dem, der har mest brug for det. For nogle er overgangen fra sort til grøn varme et greb i lommen, mens andre er totalt afhængige af økonomisk støtte. Det bør puljerne i højere grad afspejle.

Jeg er ærgerlig over, at gas nu ser ud til at leve videre i danskernes radiatorer efter 2035. Vi har bedre, billigere og grønnere alternativer. Der er behov for en ny plan for overgangen til grøn varme. Den skal også tage højde for de udfordringer og mulige prisstigninger, gasfyr-ejere særligt i landdistrikterne kan være på vej ind i. Ingen skal efterlades på perronen, når klimatoget kører.