Af Claus Ekman, direktør i SYNERGI

 (Kommentaren er bragt i Altinget den 22. april 2026)

Hvad er forskellen på energiforbrug og energispild? Det er groft sagt omdrejningspunktet for en artikelserie i Finans. Her tegnes billedet af, at EU’s nye bygningsdirektiv – som I øjeblikket er ved at blive implementeret i Danmark - vil sende tusindvis af bygningsejere ud i dyre og meningsløse energirenoveringer. Det er en alvorlig påstand. Og den fortjener en mere nuanceret behandling.

Først og fremmest fordi Bygningsdirektivet er et af de vigtigste redskaber, vi har, hvis vi vil nedbringe Europas alt for høje energispild, styrke energiuafhængigheden og gøre erhvervslivet mere konkurrencedygtigt. Derfor er det afgørende, at debatten hviler på et korrekt grundlag.

Bekæmp energispild
Baggrunden for Finans’ dækning handler grundlæggende om den metode, som Danmark benytter til at indfri de grønne energirenoveringskrav i Bygningsdirektivet: Skal løsningen bygges på en forbedring af de dårligste bygninger med udgangspunkt i energimærket? Eller skal man i højere se på det faktiske energiforbrug i bygningerne?

I SYNERGI mener vi, at energimærket er det bedste redskab til at sikre en lige og transparent løsning på renoveringskravene. Bygningsdirektivet har til formål at mindske energispild og løfte bygningers energimæssige stand gennem minimumsstandarder for deres ydeevne. Til den opgave er energimærket fortsat det bedste redskab, vi har. Ikke fordi det er perfekt, men fordi det er standardiseret og gør det muligt at sammenligne tusindvis af bygninger på et ensartet grundlag. Samtidig leverer energimærket konkrete forslag, hvordan energieffektiviteten i en bygning kan løftes.

Det faktiske energiforbrug er også vigtigt. Men det er et øjebliksbillede, der fortæller noget andet. Det afhænger af fx drift, åbningstider, anvendelse og adfærd. Disse parametre kan hurtigt ændres, ligesom en bygning kan sælges og overgå til et nyt formål. En bygning kan have et højt energiforbrug, fordi den anvendes forkert - ikke nødvendigvis fordi den er i dårlig energimæssig stand. Omvendt kan en bygning godt have et lavt aktuelt forbrug og stadig have en svag klimaskærm med et betydeligt forbedringspotentiale.

Det er netop derfor, kritikken af energimærket er for unuanceret. Når man hævder, at energimærket rammer forkert, fordi det ikke udpeger de bygninger, der bruger mest energi her og nu, kritiserer man det for ikke at løse en anden opgave end den, det er skabt til. Energiforbrug og energispild er ikke det samme. Vi skal spild og overforbrug til livs – men selvfølgelig skal en bygnings brugere hverken udsættes for kulde eller dårlig luft i et forsøg på at spare på energien. Energimærkets formål er at vurdere bygningens energieffektivitet under standardiserede forudsætninger - uanset hvem der bruger bygningen og hvordan.

Åben for forbedringer og nye metoder
Det betyder ikke, at energimærket ikke kan forbedres. Det kan det. Særligt for større og mere komplekse bygninger er der god grund til at diskutere, hvordan automatisk energistyring og data om faktisk forbrug kan inddrages. Faktisk forbrug kan være et vigtigt supplement, blandt andet til at identificere dårlig drift, uhensigtsmæssig styring eller installationer, der ikke performer som forventet. Men det gør ikke energimærket overflødigt som hovedredskab i implementeringen af direktivet.

Tværtimod peger det på en mere præcis tilgang: Vi skal blive bedre til at skelne mellem dårlig bygningskvalitet og dårlig drift. Har en bygning et dårligt energimærke, er det et klart signal om, at den energimæssige standard bør løftes. Har en bygning et godt energimærke, men et højt forbrug, peger det ofte på behov for bedre drift, styring og automatisering. Og netop den dagsorden er også en del af Bygningsdirektivet, som skærper kravene til tekniske installationer og intelligent styring.

 Så en klar opfordring til det nye folketing og en kommende regering: Hold foden på speederen og udnyt de enorme potentialer i Bygningsdirektivet. Med to energikriser på fire år er et klogt energiforbrug uden spild vigtigere end nogensinde.