For alt for mange danskere er i dag økonomisk pressede af blandt andet høje boligudgifter. Det gælder ikke mindst lejerne i den almene sektor, der huser en stor del af de laveste indkomstgrupper.

Netop derfor er den kommende boligaftale en oplagt mulighed for at tænke social-, energi- og klimapolitik sammen og gøre noget, der virker på den lange bane.

Hver sjette dansker bor i en af Danmarks 600.000 almene boliger. Af dem har mere end 175.000 et dårligt (D-G) energimærke og derfor et højt energiforbrug, hvilket også betyder en højere energiregning.

Faktisk kan varmeregningen være ti gange højere i en energimærke G-bolig sammenlignet med en bolig i den gode ende af skalaen.

Der er derfor meget på spil for beboerne, når politikerne skal lande en ny boligaftale. Den nuværende ramme svarer til omkring fem milliarder kroner årligt.  Det niveau bør som minimum fastholdes i den kommende aftale.

Bygge- og renoveringsomkostningerne er dog steget med knap en fjerdedel siden da, og derfor vil en ramme på 6,1 milliarder kroner årligt svare til at videreføre det nuværende niveau.

Uden en tilstrækkelig investering risikerer vi ganske enkelt, at der bliver færre renoveringer og dermed et fald i boligkvaliteten for beboerne. Der er behov for det modsatte.

Regeringen har for nylig besluttet at uddele en fødevarecheck for at holde hånden under danskere med de laveste indkomster. Formålet er sympatisk – men checken gør selvsagt ikke noget vedvarende for at forbedre situationen for økonomisk trængte danskere.

Almene boliger har en række sociale forpligtelser over for befolkningsgrupper med særlige boligbehov. Det gælder for eksempel unge under uddannelse, enlige med børn, ældre og borgere med et handicap.

Investeringer i energibesparelser leverer modsat en varme- eller fødevarecheck et strukturelt fald i de faste udgifter. Når en bolig bruger mindre energi, falder regningen - hver måned, år efter år. Det kan derfor være en særdeles velkommen økonomisk håndsrækning til lejer, hvis en almen bolig løftes fra for eksempel energimærke G til E.

Samtidig forbedrer energirenoveringer ofte indeklimaet, hvilket har dokumenterede sundhedsmæssige gevinster. Folk der bor i energirenoverede huse, har gennemsnitligt færre sygedage og trækker mindre på sundhedsvæsnet.

Det er med andre ord en investering, der betaler sig flere gange: for beboeren, for samfundsøkonomien og for klimaet.

Jeg håber derfor, at den kommende almene boligaftale kommer til at videreføre de gode takter fra den nuværende.

Aftalen bør først og fremmest arbejde mod ét klart mål: at få udryddet de sidste dårlige energimærker.

Den nye aftale bør også holde fast i det grønne kriterie, der blev indført i 2020, og som sikrer, at Landsbyggefondens midler prioriteres til renoveringsprojekter, der bidrager til et lavere energiforbrug, bedre indeklima og et mindre klimaaftryk.

Kriteriet betød, at op mod 90 procent af renoveringsprojekterne omfattet af den nuværende aftale forventedes at indeholde grønne tiltag. Ligeledes bør man videreføre aftalens kriterie om grøn screening og revurdering af renoveringsprojekter, der sikrer, at rentable energibesparelser tænkes ind i langt flere projekter.

Det er den slags sunde fornuft, jeg håber, den nye aftale også vil bære præg af.

Dertil bør den fremme ESCO-projekter, hvor de energibesparende renoveringer finansieres af de fremtidige besparelser på energiregningerne. Bedre rammer for ESCO-finansiering vil fremme endnu flere energiprojekter, som ikke er støttet af Landsbyggefonden.

Vi bør også kigge mere generelt på lånevilkårene, når energivenlige boliger er målet, så flere danskere får adgang til billige og sunde hjem.

De almene boliger rummer samtidig en enorm mulighed for at øge antallet af betalbare boliger. I dag er der nemlig tusindvis af uudnyttede kvadratmeter i form af tagarealer, der kunne omdannes til lejligheder.

Når politikerne skriger på billigere boliger – særligt i de store byer – bør de derfor kigge op mod byens tage og fjerne de uhensigtsmæssige krav, der i dag spænder ben.

Endnu er forhandlingerne om en almen boligaftale ikke officielt begyndt. En god, ambitiøs aftale, der sænker energiregningen for en stor gruppe danskere med lave indkomster, vil ellers ikke være en helt dum indgang til det forestående folketingsvalg.