Ledige stillinger 12. november 2025

Direktør til SYNERGI

Direktør til SYNERGI

Vil du være drivkraften bag Danmarks kamp mod energispild – og give energieffektivitet den stemme, den fortjener?

SYNERGI søger en ny direktør med politisk tæft, stærke kommunikationsevner og et skarpt strategisk blik. Du bliver organisationens ansigt udadtil og samlende kraft indadtil – med ansvar for at sætte retning, skabe resultater og udvikle organisationen i tæt samspil med medlemmer, bestyrelse og samarbejdspartnere.

Om SYNERGI

SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark og EU reducerer energispild – i bygninger, industrien og energisystemet.

Vi repræsenterer virksomheder, der i årtier har udviklet teknologier, som får os til at bruge energien klogere: fra isolering og automatik til digital styring og energieffektive løsninger i industrien.

Vores mål er klart: Et Danmark og et Europa uden energispild – hvor klima, økonomi og velfærd går hånd i hånd.

SYNERGI er stiftet af ambitiøse, grønne virksomheder og spiller i dag en central rolle i den grønne omstilling gennem politisk arbejde, kommunikation og partnerskaber på tværs af sektorer.

Dine hovedopgaver

Som direktør får du ansvar for at:

  • Udvikle og drive SYNERGIs politiske strategi og interessevaretagelse
  • Opbygge og vedligeholde stærke relationer til politikere, embedsværk, medier, medlemsvirksomheder og samarbejdspartnere i Danmark og i Bruxelles
  • Være organisationens talsperson og sikre, at energieffektivitet fylder i klimadebatten
  • Lede og udvikle organisationen i tæt samarbejde med bestyrelsen og medarbejdere
  • Sikre en effektiv og professionel drift – herunder økonomi, kommunikation og medlemspleje.

Din profil

Vi søger en profil, der kombinerer politisk forståelse, kommunikationstalent og strategisk lederskab:

  • Solid erfaring med politisk interessevaretagelse og strategisk påvirkning
  • Erfaring med kommunikation og presse – gerne som talsperson
  • Gerne faglig indsigt i klima-, energi- eller bæredygtighedsområdet
  • Ledelseserfaring eller et klart ledelsestalent med organisatorisk forståelse
  • Forretningsforståelse og blik for at skabe værdi for medlemmerne
  • Gerne erfaring fra virksomhedssiden
  • 5–10 års relevant erfaring

Personligt er du resultatorienteret, strategisk og imødekommende. Du trives med ansvar, har stærke relationelle evner og formår at samle og engagere andre. Du er troværdig, robust og udviklingsorienteret – og du går gerne både højt og lavt for at få tingene til at ske.

SYNERGI tilbyder

Et meningsfuldt lederjob i en organisation med stærk opbakning, politisk relevans og en klar mission.

Du får stor frihed i jobbet, direkte adgang til beslutningstagere og mulighed for at sætte markante aftryk på den grønne omstilling – nationalt og internationalt.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og matcher stillingens ansvar.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV senest d. 28. november 2025 til SYNERGI via direktor@synergiorg.dk. Vi interviewer kandidater løbende, så send din ansøgning med det samme.  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesleder Morten Helveg Petersen via mhp@synergiorg.dk.

Kort sagt

Dette er en rolle for dig, der vil kombinere politisk gennemslagskraft med grøn forretningsforståelse – og være med til at forme fremtidens Danmark og EU uden energispild.

 

Medlemmer

Aktuelt

Vis alle

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i artikler, rapporter, pressemeddelelser og anden kommunikation fra SYNERGI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev