Af Claus Ekman, Ulrich Bang og Katrine Ellersgaard Nielsen

(Indlægget er bragt i Finans den 27.04.2026)

Elektrificering er helt afgørende for Danmarks konkurrenceevne, klimamål og forsyningssikkerhed. Alligevel er der blevet sovet eftertrykkeligt i timen, og vi står i dag i en situation, hvor det danske transmissionsnet ikke er fulgt med behovet, og hvor vi praktisk talt skal rationere adgangen til grøn strøm.

Konkret står der i dag over 60 GW elforbrug i kø til nettilslutning. Det svarer til omkring otte gange Danmarks maksimale elforbrug. Det er ikke bare et udtryk for voksende efterspørgsel. Det er et resultat af, at Energinets udbygning af transmissionsnettet ikke er sket i tide, og at man ikke har handlet rettidigt på den elektrificering, som alle vidste skulle komme.

Konsekvensen er til at tage og føle på: Vi er gået fra at tale om grøn vækst til i praksis at rationere adgangen til strøm.

Det er ikke længere et politisk valg, om der skal prioriteres. Det er desværre blevet en nødvendighed.

Vi skal prioritere klogt

I køen står bl.a. batterier, varmepumper til fjernvarmen, Power-to-X anlæg og datacentre. Projekter, der hver især er afgørende for den grønne og digitale omstilling, men som nu kæmper om den samme begrænsede kapacitet.

Det får helt konkrete konsekvenser for, hvem der får adgang til elnettet først. Og ja, det kommer også til at ramme datacentre.

Men det vil være en fejl at vælge den nemme løsning og placere datacentre bagerst i køen uden mulighed for selv at påvirke deres position.

For så skyder vi os selv i foden.

Fremtidens energisystem

Datacentre er store elforbrugere. Det er indlysende. Men de er også en del af løsningen, hvis vi indretter systemet rigtigt.

I dag leverer datacentre overskudsvarme svarende til omkring 0,5 pct. af det danske fjernvarmeforbrug. Det lyder måske beskedent, men potentialet er markant større. Frem mod 2035 kan datacentre dække op mod 18 pct. af fjernvarmeforbruget, viser en ny analyse, som IDA har fået foretaget af EA Energianalyse.

Der er altså potentiale for, at datacentrene systemisk kan bidrage til omstillingen af det danske varmeforbrug.

Samtidig er datacentre blandt de absolut største drivere af ny vedvarende energi i Danmark gennem langsigtede elkøbsaftaler, de såkaldte PPA’er. IT-sektoren står for 0,7 til 1,0 TWh af de cirka 2,4 TWh elproduktion, der er indgået i Danmark gennem PPA’er.

Med andre ord: Datacentre er med til at finansiere den støttefri udbygning af vedvarende energi.

Fra først til mølle

Danmark er endt i en situation, hvor vi ikke længere kan bruge først til mølle-princippet til prioriteringen af nettilslutningskøen. Når kapaciteten er knap, skal den bruges klogt.

Vi har brug for en bedre model for, hvordan der prioriteres i nettilslutningskøen.

Situationen i dag skaber usikkerhed. For virksomheder. For investeringer. Og i sidste ende for omstillingen af energisystemet.

Det kræver politisk handling. Hurtigt.

Der er brug for hastelovgivning, der giver mulighed for en strategisk prioritering af, hvilke projekter der får adgang til transmissionsnettet og på hvilke vilkår. Det bør stå helt centralt på dosmersedlen for en kommende regering.

Men prioritering må ikke blive lig med blind sortering efter sektor. Det skal være muligt for projekter at forbedre deres position i køen. Også for datacentre.

Hvis et datacenter kan dokumentere høj energieffektivitet, fleksibilitet i energiforbruget, udnyttelse af overskudsvarme, integration af egen vedvarende produktion eller lignende, så bør det tælle positivt.

Vi skal belønne dem, der bidrager til et mere robust og effektivt energisystem. Det er sund fornuft.

Vi har ikke råd til at vælge forkert

Danmark står med et potentielt stærkt udgangspunkt. Vi kan være attraktive for både grønne investeringer og digital infrastruktur.

Men uden et eltransmissionsnet, der kan følge med, og uden klare spilleregler for adgang til det, risikerer vi at bremse begge dele.

Det er et grundlæggende konkurrenceproblem, der vil koste os velstand. Og det er et problem, som myndigheder her i landet selv har været med til at skabe.

Derfor er der også kun en vej frem: Få styr på prioriteringen. Sæt retning. Og gør det nu.

Samtidig skal vi i gang med det mere grundlæggende eftersyn. For uden en styring og organisering af Energinet, der er gearet til den virkelighed, vi står i, risikerer vi at stå i samme situation igen om få år.

Det må ikke ske.