Debatindlæg 03. marts 2021

​SYNERGI: Vi mangler et nationalt mål for energispild

Debat: Synergi: Vi mangler et nationalt mål for energispild
DEBAT: Energispareindsatsen i kommunerne bør være omfattet af nationale målsætninger og ikke kun være op til frivillige indsatser, skriver Katrine Bjerre Milling Eriksen.

Et dansk mål for energieffektivitet, kommunalvalg og forhandlinger om vejen mod EU’s nye klimamål. Der er muligheder nok i 2021 for at sætte en stopper for energispildet.

Det er også nødvendigt. For nok viste regeringen sig sidste år ikke blind for fordelene ved at mindske energispildet, men initiativerne stod langt fra mål med potentialet. I 2021 er det de helt store knapper, der skal skrues på. Og Dan Jørgensen har gode muligheder for at vise, at regeringen går forrest i kampen mod energispild.

Parisaftalen, Danmarks klimalov og EU’s klimaarbejde har alle det til fælles, at deres omdrejningspunkt er et bindende mål. Med god grund. For det er det stærkeste og mest troværdige middel i klimakampen.

Indfør bindene mål for energibesparelser
Et bindende mål skaber transparens for borgere og grønne organisationer og er i sin natur en forpligtelse, som politikerne helt sort på hvidt kan evalueres på - bestået eller ikke-bestået.

Af samme grund bør Danmarks overordnede klimamål i 2030 og 2050 suppleres af komplementerende mål for hver af de virkemidler, der skal bringe os i mål. Det har vi blandt andet allerede for vedvarende energi og for elbiler.

At vi endnu ikke har et nationalt mål for at spare på energien, er ikke bare ærgerligt, men decideret uforståeligt. Det bør ændres, før indsatsen for 2021 om et lille år skal evalueres.

Værdien af et bindende mål for energieffektivitet har man for længst erkendt og derfor indført i EU. Det lyder i dag på 32,5 procent, men Unionens beslutning om at hæve det overordnede klimamål fra 40 til 55 procent betyder med al sandsynlighed, at de 32,5 procent får et godt nøk opad, når EU og stats- og regeringscheferne skal nå frem til et nyt mål senere i år.

At vi endnu ikke har et nationalt mål for at spare på energien, er ikke bare ærgerligt, men decideret uforståeligt.

- Katrine Bjerre Milling Eriksen, Direktør, SYNERGI

Styrker erhvervslivet
Hvor meget højere afhænger blandt andet af, hvilket forhandlingsmandat regeringen og Folketingets Europa-udvalg beslutter.

Et ambitiøst mål er ikke kun godt for klimaet, men også for dansk samfundsøkonomi, beskæftigelse og erhvervsliv, der i kraft af sin stærke position på markedet for energieffektive løsninger kan se frem til en gigantisk milliardstigning i eksporten.

Synergi foreslår derfor et nyt energieffektivitetsmål på 40 procent i EU. Det er økonomisk rentabelt, har det velrenommerede Fraunhofer-institut tidligere regnet sig frem til, og er derfor også, hvad Europa-Parlamentet foreslog, da man sidst reviderede målet i EU.

Kører på klimafrihjul
Sidst har regeringen i år med både den obligatoriske økonomiaftale med kommunerne og november måneds kommunalvalg en gylden mulighed for endelig at få gjort op med det totale klimafrihjul, som kommunernes bygninger af uforklarlige årsager fortsat kører på.

Kommunerne er Danmarks største bygningsejer og råder over 31 millioner kvadratmeter bygninger, der primært benyttes til vores kernevelfærd i form af daginstitutioner, skoler og plejehjem. Af dem har hele 70 procent et dårligt energimærke og spilder derfor energi i stor stil.

Alligevel er ”energispareindsatsen i regioner og kommuner (…) baseret på en frivillig indsats,” som Energistyrelsen skriver på sin hjemmeside. Det er selvom bygninger tegner sig for hele 40 procent af energiforbruget og 30 procent af CO2-udledningnerne, og statslige bygninger af samme grund er underlagt et renoveringskrav fra EU på tre procent af bygningsmassen hvert år.

I opposition foreslog Socialdemokratiet selv at stille ”krav om at spare på energien i alle offentlige bygninger”. Det må være tid at finde det gode forslag frem igen, så den resterende del af de offentlige bygninger begynder at bidrage til den grønne omstilling.

Sæt energieffektivitet først
I EU drives klimapolitikken i høj grad af Energy Efficiency First-princippet. Det er en strategi, der bunder i det fornuftige og bredt anerkendte ræsonnement, at den billigste og smarteste grønne omstilling sker ved hurtigst muligt at mindske energispildet.

På den måde er vejen banet for en mere rentabel og realistisk udbygning af vedvarende energikilder.

2021 vil vise, om regeringen tør skrue på de helt store knapper, når det handler om energieffektivitet: Et nationalt mål for energieffektivitet, et krav til kommunernes indsats på bygningsområdet og ikke mindst et højere energieffektivitetsmål i EU.

Vi hører fornuftige toner fra begge sider af folketingssalen. Og Dan Jørgensen har ved flere lejligheder understreget, at energieffektivitet er en af nøglerne i klimakampen. Forhåbentlig manifesterer det sig i et grønt 2021 med endnu højere ambitioner for at mindske energispildet.

 

Indlægget blev offentliggjort i Altinget d. 3/3 2021

Aktuelt

Vis alle

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i artikler, rapporter, pressemeddelelser og anden kommunikation fra SYNERGI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev