De kommunale bygninger hænger i laser:

7 ud af 10 bygninger har et dårligt energimærke (D-G).

Det er problematisk, både fordi det belaster de kommunale driftsbudgetter, der spildes store mængder energi, og fordi en ringe bygningsmasse belaster indeklimaet til skade for blandt andet vores børns sundhed og indlæring.

Men anlægsloftet blokerer desværre for den nødvendige renoveringsbølge af kommunernes bygningsmasse. Loftet blev suspenderet i 2020 med henblik på at give landets økonomi et skub og holde hånden under danske arbejdspladser, men mange projekter er planlagt flere år ud i fremtiden, og effekten var derfor begrænset.

Der bør derfor laves en aftale med et længere sigte, hvor dybdegående, grønne energibesparelsesinvesteringer undtages.

Der er en stor del af landets kommuner, der har penge stående på bankbogen, som er begrænset af bl.a. anlægsloftet. Anlægsloftet skal ikke være en forhindring for, at kommunerne rykker på den grønne dagsorden, der kræver alle gode kræfter, hvis vi skal komme i mål med den ambitiøse klimalov. Hæves bygningsmassen med to energiklasser kan der frem mod 2030 spares ca. en halv million ton CO₂. Derfor bør staten slippe tøjlerne for den grønne omstilling i kommunerne.

En kommunal bygningsmasse i dårlig stand betyder også ringere velfærd og indeklima. Vi kender alle følelsen af, at luften i rummet er tung, og en hovedpine begynder at vise sig. For langt de fleste danske skoleelever er den følelse desværre hverdag:

Ni ud af ti klasselokaler har i dag et dårligt indeklima. Det forværrer børnenes indlæring, og en undersøgelse fra DTU viser, at eleverne i gennemsnit går glip af det, der svarer til op mod et helt skoleår i løbet af deres skolegang.

Det vil samtidig gavne kommunernes driftsøkonomi, fordi energieffektiviseringer ofte er økonomisk rentable; når en bygning renoveres, og for eksempel isoleres bedre eller varmesystemet skiftes ud, vil udgifterne til drift falde. Derfor vil en energirenovering betale sig selv hjem efter nogle år, især når værdien af et forbedret indeklima medregnes. Og så er manglende renovering og energirenovering en snebold af voksende gæld, som vi skubber foran os for kommende generationer at betale.

En øget energieffektiviseringsindsats i de offentlige bygninger vil samtidig cementere Danmarks status som grønt foregangsland, der giver større troværdighed om vores klimamålsætninger. Det er endda en kendt løsning, der kan implementeres i morgen.

Regeringen bør derfor indgå en aftale med KL, der sætter ambitiøse mål for energieffektiviseringer, og hvor anlægsloftet ikke er en forhindring.

Kommunerne skal endnu mere ind i klimakampen!

Indlægget blev bragt i Klimamonitor d. 1. juni 2021