For nylig offentliggjorde klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) regeringens ambition for de forestående forhandlinger om et nyt EU-mål for energieffektivitet: Står det til regeringen, skal det nuværende mål om at skære 32,5 pct. af EU-landenes energiforbrug i 2030 hæves til 40 pct. Det er en god, ambitiøs og helt rigtig strategi.

For EU’s mål om at mindske energiforbruget er ikke bare en afgørende grøn komponent i den store EU-maskine, der arbejder på at skære mindst 55 pct. af Unionens udledning af drivhusgasser i 2030. Det er også en kæmpe vækst- og jobmotor for Danmark.

- Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand, SYNERGI

Årsagen til de gigantiske perspektiver i et 40 pct.-energieffektiviseringsmål ligger lige for: Danske virksomheder er verdensførende i grøn teknologi, der bekæmper energispild. Det er f.eks. produkter som vinduer, isolering samt tekniske og digitale installationer. Derfor vil en betragtelig del af den øgede efterspørgsel i kølvandet på et højere EU-mål blive omsat til bestillinger hos de danske virksomheder. Det er dog ikke kun gennem rød-hvide briller, at et 40 pct.-mål giver rigtig god mening. 40 pct. er niveauet, som analyser fra bl.a. Fraunhofer-instituttet har vist er økonomisk rentabelt. Lykkes vi med at nedbringe energiforbruget i EU med 40 pct., er vi nået meget langt mod det samlede EU-klimamål i 2030.

Tag for eksempel bygninger, der står for 40 pct. af energiforbruget og hele 36 pct. af Unionens drivhusgasemissioner. Op mod 245 mio. af EU’s 260 mio. bygninger forventes stadig at stå i 2050. Tre ud af fire bygninger i EU er ineffektive i forhold til energiforbrug. Der er med andre ord massive grønne gevinster forbundet med at spare på energien i bygninger, industri og alle andre dele af samfundet.

Bedre energieffektivitet gavner desuden luftkvaliteten, folkesundheden, reducerer afhængigheden af import af energi fra lande uden for EU, mindsker energiomkostningerne for husholdninger og virksomheder og fører til øget konkurrenceevne i EU. Energieffektivitet er også helt centralt for den sektorkobling, der skal binde samfundets energiforbrug og -produktion bedre sammen og er helt nødvendig, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.

Regeringens beslutning om at prioritere et ambitiøst mål for at mindske energispildet er altså rigtig gode nyheder for dansk erhvervsliv, beskæftigelsen og betalingsbalancen. Men også i jagten på at indfri både nationale og internationale klimamål. Der er dog fortsat mindst to bump på vejen, inden ambition kan blive vekslet til resultat.

Første udfordring kan opstå i Folketingets Europaudvalg, hvor regeringen skal have opbakning til at arbejde for et 40 pct.-mål i EU. Her er det vigtigt, at de øvrige partier støtter regeringens ambitiøse linje, så Danmark bliver en stærk, grøn stemme for energieffektivitet ved forhandlingerne i Bruxelles.

Lykkes det, står Dan Jørgensen over for nogle på papiret svære forhandlinger med sine europæiske kollegaer. I lande som Rumænien, Cypern og Malta vil energiforbruget ifølge EU-Kommissionens seneste gennemgang af EU-medlemslandenes energi- og klimaplaner stige frem mod 2030. Det er stik mod det fælles europæiske mål om at mindske energispildet – og kan meget vel blive en kæp i hjulet på ambitionerne om et markant højere energieffektiviseringsmål, da de lande næppe vil være særlig interesserede i at lægge yderligere pres på sig selv.

Der er derfor endnu langt til, at et EU-mål om at skære 40 pct. af energiforbruget i 2030 kan blive en realitet. Men med regeringens ambitiøse udmelding er udsigterne væsentligt lysere. Nu handler det om at få dannet en stærk, fælles front på tværs af partier og landegrænser. Den mission opfordrer vi alle til at bakke op om.