Indlægget er bragt i Klimamonitor

Af Patricio Lezica, adm. direktør, Alfa Laval Nordic - Sara Vad Sørensen, Head of Corporate Public Affairs, Danfoss - Sebastian Bøtcher, salgsdirektør i Schneider Electric Danmark - Niels Martin Andersen, Senior Public Affairs Manager, Google - Nicolai Siegumfeldt, underdirektør i TEKNIQ - Niels Meidahl, direktør i InstallatørGruppen og Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI

Danmark og EU står midt i en digital omstilling, som både åbner store muligheder og stiller os over for afgørende valg. For efterspørgslen på datakapacitet stiger markant - drevet af bl.a. AI, cloud-services, streaming og digital kommunikation. Vi har derfor brug for flere datacentre - men vi skal også være klar til at håndtere deres stigende efterspørgsel på strøm.

Europa forventes i 2030 at forbruge omkring 115 TWh energi i datacentre - næsten dobbelt så meget som i dag. Energistyrelsen har flere år i træk hævet deres forventninger til energiforbruget i datacentre i 2050 til nu at være på niveau med det samlede elforbrug i hele Danmark i dag. Det rejser spørgsmålet: Hvordan skaber vi plads til væksten, uden at den underminerer vores klimamål?

De gode eksempler findes allerede
Opgaven er nødvendig - og den kan løses. Men kun hvis vi insisterer på, at udbygningen sker med omtanke, høj energieffektivitet, ambitiøs varmegenvinding og smart fleksibilitet i elforbruget.

Det er her, pionerprojekter som Googles datacenter i Hamina, Finland, viser vejen. Her skal overskudsvarme fra datacentret bruges til at opvarme lokale boliger og virksomheder gennem fjernvarmenettet. Varme fra datacentret vil dække ca. 80 pct. af det årlige varmebehov i det lokale fjernvarmenet, hvor det kan erstatte sorte energikilder som olie eller gas. Det er konkrete beviser på, hvordan digital infrastruktur bidrager positivt, hvis bare planlægning og integration spiller med.

Samlet er det europæiske potentiale i overskudsvarme fra bl.a. datacentre så stort, at det næsten kan dække hele EU’s behov for varme i boliger og erhvervsbygninger. Desværre viser en rapport fra EU-Kommissionen, at kun 1,9 pct. af den overskudsvarme, der teoretisk genereres på tværs af alle EU’s datacentre, udnyttes i dag. Der sendes med andre ord enorme mængder energi ud i atmosfæren, selv om teknologien til at genbruge den eksisterer. Mange datacentre operatører stiller i dag overskudsvarme til rådighed, men oplever udfordringer, når de kommer til at finde aftagere. Udfordringen er derfor kompleks og kalder på nye løsninger, der virkelig kan accelerere markedet for overskudsvarme.

Særligt tre ting er vigtige
Fortidens datacenter-rammer har behov for en opdatering. Derfor har SYNERGI og medlemmer udarbejdet et politisk udspil, der spiller ind i EU-Kommissionens kommende datacenterpakke og en fremtid, hvor datacentre tænkes bedre ind i den grønne omstilling. Her ses datacentre ikke som isolerede energiforbrugere, men som dynamiske, aktive komponenter i vores samlede varme- og elsystem: Vi skal sikre en effektiv drift samt cirkulær varmeudnyttelse og åbne døren for et fleksibelt forbrug, der understøtter elnettet snarere end at belaste det.

Når vi taler om effektivitet, handler det om at sætte standarder, der kræver, at branchen optimerer køleløsninger og energistyring. I dag er der enorme forskelle i effektiviteten fra datacenter til datacenter og mellem EU’s medlemslande. Det handler også om, at datacentre genanvender overskudsvarmen, når det er muligt. Og når vi taler fleksibilitet, bør datacentre ikke være passive strømforbrugere, men tænkes med som aktiver i det samlede energisystem i samspil med den varierende grønne elproduktion fra vind og sol. Her er det vigtigt, at vi indretter de rigtige markedssignaler og incitamenter, der i tilstrækkeligt omfang fremmer fleksibiliteten i elnettet.

Godt i gang - langt fra i mål
Datacentre leverer ikke blot samfundskritiske opgaver. De bidrager med økonomisk vækst under opførelse og drift. Og deres efterspørgsel på strøm modregnes i stigende grad af nye grønne projekter, der er med til at understøtte den grønne omstilling.

Industrien er kommet langt, og med Energieffektivitetsdirektivet fra 2023 så vi yderligere tegn på et grønt paradigmeskifte for Europas datacentre. Heri fremgår det, at datacentre i højere grad skal mødes med krav om effektivitet og varmegenvinding, når det er teknisk og økonomisk muligt.

Dertil kommer, at Danmark allerede har taget et vigtigt skridt ved at fjerne prisloftet for overskudsvarme - en hindring, der længe har bremset gode, grønne projekter i fx Viborg. Men det er kun begyndelsen. Vi skal gøre det lettere for datacenterejerne at koble centrene til varmeinfrastruktur og indgå i lokal varmeplanlægning, så ingen overskudsvarme unødigt går til spilde.

Her skal vi igen rette blikket mod EU, hvor en ny ordning i direktivet har til formål at vurdere datacentres bæredygtig og derfor kan blive en vigtig drivkraft for transparens og energieffektivitet. Det bør udformes, så det motiverer datacenteroperatørerne til at forbedre EU's konkurrenceevne, øge effektiviteten, dekarbonisere elforbruget og reducere vandforbruget.

Det er i virkeligheden ganske enkelt: Vi bør omfavne en fremtid, hvor markedsincitamenter og afbalancerede krav kan accelerere udviklingen af energieffektive og fleksible datacentre i Europa yderligere. Lykkedes det, kan en hastigt voksende datacenterindustri blive en gevinst for alle dele af samfundet.