Vi opholder os 90 procent af tiden i vores bygninger. De har betydning for vores sundhed, evne til at koncentrere os, udgifterne til energi og det samlede klimaregnskab. Derfor er bygninger afgørende for vores velfærd. Desværre er der ikke de samme muligheder overalt i landet, hvor bygningerne i landdistrikterne generelt har lavere energistandard. Det hænger sammen med økonomien i kommunerne, befolkningssammensætningen, rådighedsbeløbet og ikke mindst lånemulighederne for den enkelte boligejer. Det skal laves om.

Det er i grunden et paradoks, at der ikke energirenoveres i endnu højere grad: En tredjedel af energiforbruget i bygningerne kan spares væk gennem økonomisk rentable investeringer. Bygningerne står for 40 procent af landets energiforbrug (der endnu primært kommer fra sort energi), og der er derfor meget at hente på den grønne dagsorden.

Det er et af de områder i den grønne omstilling, der samtidig er en god forretning. Det burde være som at samle pengesedler op fra gaden, men det sker ikke i tilstrækkeligt omfang. Det skyldes blandt andet strukturelle forhindringer, hvor lånemulighederne for boligejerne i landdistrikterne er væsentligt ringere end i større byer.

Derfor er det positivt, at regeringen i sin klimahandlingsplan fra december 2020 har skrevet ind, at der skal ses på lånemuligheder til energieffektiviseringer til de borgere, der har vanskeligt ved at skaffe finansiering i banken. Det kunne være gennem en målrettet statslig lånepulje. Eller ved at gøre det muligt at opspare håndværkerfradraget over en årrække og dermed bane vejen for renoveringer i større skala.

Det vil give borgerne i landdistrikterne mulighed for at øge komforten, boligens værdi og spare på varmeregningen, der er stor i et dårligt vedligeholdt hus. Det samme gælder for kommunale bygninger. På sigt bør energirenoverede bygninger, hvor der er bedre stand og bedre driftsøkonomi, også i landdistrikterne have en højere værdi og dermed være nemmere at omsætte ved handel.

I skoler er det afgørende med godt indeklima, der forbedrer koncentration og indlæring. Undervises eleverne i skoler med dårligt indeklima, viser en undersøgelse fra DTU, at der ryger, hvad der svarer til et års undervisning i løbet af en folkeskolegang. Det er markant og skader mulighederne for børn i skoler, som er dårligt vedligeholdt.

Her er der et efterslæb i særligt landdistrikterne, hvor landdistriktskommuner trods effektiv drift har færre ressourcer, og hvor budgetterne er stramme. Hvis politikerne på Christiansborg virkelig mener det, når de taler for et Danmark i balance og med større sammenhængskraft, bør bedre, sundere og mere klimavenlige boliger, skoler, plejehjem og andre vigtige bygninger være en topprioritet i Folketinget.

Vi har brug for en renoveringsbølge, der skyller ind over hele landet. Det vil forbedre velfærden, økonomien for borgere og kommuner og bidrage til at nå i mål med Danmarks ambitiøse klimamålsætninger.