“Fremtiden er allerede bygget”. Det var et af budskaberne fra Oliver Rapf fra det europæiske vidensinstitut, BPIE, da han talte ved Affordable Housing Conference, som det danske EU-formandskab stod i spidsen for i september.

Pointen er klar: Vi har mursten nok i EU – nu handler det om at forbedre kvaliteten, omkostningerne og udnyttelsen af de kvadratmeter, vi allerede har til rådighed.

Så når EU-Kommissionen med energi- og boligkommissær Dan Jørgensen i spidsen senere på året præsenterer en Affordable Housing Plan, bør en hjørnesten være, hvordan grønne renoveringer af den eksisterende bygningsmasse kan levere sundere, billigere og bedre boliger til EU’s borgere.

Vi løser ikke boligkrisen uden at sænke energiforbruget

Behovet for en boligstrategi i EU er enormt. I 2024 slugte de samlede udgifter til boligen mere end 40 pct. af den disponible indkomst i hver 10. husstand i EU’s byer.

Ca. en fjerdedel af boligudgifterne går til at dække energiregningen. Det er et voldsomt stort indhug i privatøkonomien, der presser mange europæeres hverdagsbudget. Det stod særligt klart under energikrisen, hvor EU-landene på mindre end to år brugte svimlende 4.000 mia. kr. på at beskytte forbrugerne mod stigende energipriser.

Tallene siger noget om, hvor vigtige stabile, overskuelige energiregninger er i jagten på at begrænse europæernes boligudgifter og sikre deres økonomiske sikkerhed. Den bedste måde at gøre det på er via energieffektivitet. Fx kan en dansk familie i et hus med energimærke G få en varmeregning, der er mere end ti gange højere end i et tilsvarende hus med energimærke A. Energieffektive boliger er derfor et vigtigt element for ambitionen om overkommelige boligudgifter.

Det største potentiale står allerede bygget

Desværre er vi meget langt fra at have en europæisk bygningsmasse med høj grad af energieffektivitet og tilsvarende lave energiregninger. Således er tre ud af fire bygninger i EU energimæssigt ineffektive. Og så er vi tilbage ved Oliver Rapfs citat. For op mod 19 ud af 20 europæiske bygninger ventes også at være i brug i 2050. Der er med andre ord ingen vej udenom at renovere de ineffektive bygninger.

Foruden de økonomiske argumenter findes desuden en række afledte positive effekter ved energirenoveringer, der også bør tages med i ligningen, når Dan Jørgensen og EU-Kommissionen udarbejder en Affordable Housing Plan for EU.

Bygninger står for 40 pct. af EU’s energiforbrug. Foruden privatøkonomien udfordrer et højt energiforbrug derfor også unionens sikkerhed, konkurrenceevne og grønne omstilling. Det store energibehov i bl.a. bygninger gør, at EU importerer 58 pct. af sit samlede energiforbrug. Det presser priserne – også for virksomhederne, der som dokumenteret i Draghi-rapporten er udfordret på konkurrenceevnen på grund af langt højere energiudgifter end konkurrenterne i Kina og USA.

Samtidig er energieffektivitet kombineret med udbygningen af vedvarende energikilder den bedste, billigste og hurtigste vej til grøn omstilling og forsyningssikkerhed. Derudover bor hver fjerde europæer i bygninger med dårlig luftkvalitet. Problemet er størst blandt familier med lav indkomst. Løsningen på dårligt indeklima er ofte den samme som på et højt energiforbrug: Renovering.

For energikrisen og boligkrisen hænger uløseligt sammen. Og ingen af dem kan løses, hvis vi ikke sætter ind dér, hvor potentialet er størst: I de bygninger, vi allerede har og bor i.