Debatindlæg 24. november 2022

Debat: Finanssektoren misser vigtige pointer med deres kritik af skærpede energikrav

Debat: Finanssektoren misser vigtige pointer med deres kritik af skærpede energikrav

Hvis vi skal nedbringe klimabelastningen, blive uafhængige af russisk gas og sikre borgerne mod skyhøje energiregninger, er det vigtigt at have høje energi- og klimaambitioner. Derfor er det også nødvendigt at investere i de energiforbedringer, som EU-Kommissionen peger på i udspil til et nyt bygningsdirektiv. Energirenoveringer er nemlig et af de vigtigste værktøjer til at reducere vores energiforbrug og CO2-udledning og mindske afhængigheden af fx naturgas.

Af: Troels Blicher Danielsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne, og Katrine Bjerre M. Eriksen, SYNERGI

Skærpede energikrav til vores boliger er et af de mange tiltag, der skal til, hvis vi vil nå klimamålene. Udkastet til et nyt EU-bygningsdirektiv er ambitiøst, men det er også nødvendigt, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling ikke bare i de større byer, men i hele Danmark.

Der er blevet fremført kritik af de nye energikrav fra finanssektoren, fordi boligejerne ifølge kritikerne ikke økonomisk har mulighed for at gennemføre renoveringerne. Kritikerne misser bare flere relevante pointer.

For det første ligger de relevante boliger med dårlige energimærker typisk i landdistrikterne og opvarmes af enten et olie- eller gasfyr. Skifterne man fyrene ud med en varmepumpe eller fjernvarme, løftes energimærket alene af denne grund, fordi disse løsninger er langt mere effektive. Fx bruger en varmepumpe kun 1/3 af den energi, som et olie- eller naturgasfyr kræver. De danske politikere har allerede besluttet at udfase gas til opvarmning i 2035. Det vil sige, at størstedelen af de 400.000 gasfyrede boliger alene ved at udskifte varmekilde de kommende år vil leve op til de nye krav.

For det andet vil en mere energieffektiv bolig betyde en lavere energiregning. Det vil nedbringe leveomkostningerne og frigive midler til fx at tilbagebetale den investering, man som boligejer har investeret i en ny varmepumpe eller i ny isolering. Og med høje energipriser er tilbagebetalingstiderne historisk lave.

For det tredje er de dårligst isolerede boliger meget ofte kendetegnet ved, at de ligger uden for de store byer og har en lav værdi. Løftes energimærket i disse boliger, som udkastet til et nyt bygningsdirektiv foreskriver, vil det øge boligens salgspris, fordi energiudgifterne er lavere. Flere varmepumper og energirenoveringer i bunden af energimærkeskalaen også vil reducere klimaaftrykket fra boliger markant. 

For det fjerde skal omkostninger til energirenovering ses i sammenhæng med, at forbrugerne allerede i dag anvender meget store beløb (80-100 mia. kr. per år) til renoveringer og forbedringer af deres boliger. Kravene vil betyde, at en lidt større del af disse penge fremover skal bruges til forbedringer, der nedbringer energiforbruget.  

For det femte vil skærpede energikrav også medføre et bedre indeklima, som giver højere produktivitet og færre sygedage. Begge dele er selvsagt godt for samfundsøkonomien – og bør modregnes i investeringsprisen

Dernæst kan det undre, at kritikerne lige akkurat i dette tilfælde kun kigger på investeringen og ikke på forrentningen. Det er vel ikke sådan, man normalt kan forvente, finanssektoren går til en økonomisk case.

Lad os få sat gang i energirenoveringerne allerede nu

Uanset EU-krav er energirenoveringer vejen frem. Derfor kan vi lige så godt bruge vores krudt på at udtænke, hvordan vi energirenoverer smartest. Svaret er i vidt omfang mere fart på energirenoveringer og på udfasningen af olie- og gasfyr til fordel for varmepumper og fjernvarme. Vi har med blandt andet Bygningspuljen og den kommende varmepumpepulje allerede støtteordninger på området, men de er desværre håbløst underfinansierede, og det betyder, at mange oplever det som et lotteri, hvis de ønsker tilskud til at få sat arbejdet i gang. Alene næste år forventer vi, at mere end 50.000 bygninger vil skrotte deres gamle fyr til fordel for en varmepumpe – men det kræver, at finansieringen er på plads.

Derfor er der i langt højere grad behov for, at man politisk prioriterer den håndsrækning til boligejerne, som gør det muligt at komme i gang. Flere partier har op til og under valgkampen spillet ud med store milliardpakker, der skal støtte den grønne omstilling i danskernes hjem. Forhåbentlig melder flere partier sig på banen.

Op mod 95 pct. af bygningerne i Europa vil forsat stå og være i brug i 2050. Derfor er der ingen vej uden om massive energieffektiviseringer af bygningsmassen. Jo før vi kommer i gang jo bedre.

Aktuelt

Vis alle

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i artikler, rapporter, pressemeddelelser og anden kommunikation fra SYNERGI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev