Sommerferien er slut, og de el-tekniske erhvervsuddannelser har igen slået dørene op for tusindvis af nye elever. Mange af dem kommer til at spille en afgørende rolle i Danmarks grønne omstilling. For hvis vi skal nå målet om klimaneutralitet i 2045, øge forsyningssikkerheden, styrke virksomhedernes konkurrenceevne og gøre os mindre afhængige af energiimport, kræver det en markant hurtigere elektrificering af produktionen, transporten og varmeforsyningen.

Det er i høj grad elektrikere, der skal levere den nødvendige transformation fra dyr olie, kul og gas ofte importeret uden for Europa til billig elektricitet produceret inden for kontinentets grænser. Derfor er det bekymrende, at Danmark ifølge en analyse ser ud til at mangle op mod 9.500 el-teknisk uddannede i 2035, hvoraf de 7.500 er elektrikere. Manglen skyldes især en hastigt voksende efterspørgsel på elektrikerkompetencer.

Det er derfor glædeligt, at tilgangen til elektrikeruddannelsen har været stigende siden 2016. Flere unge og voksne vælger med andre ord en uddannelse, hvor de kan blive en del af løsningen på en af samfundets største udfordringer.

Rekordoptaget er dog langt fra ensbetydende med, at udfordringen er løst. For mens flere begynder på uddannelsen, falder et stigende antal elever også fra, inden de er færdiguddannede. Således fuldførte 7 pct. færre elever elektrikerstudiet sidste år sammenlignet med 2023. Den udvikling skal vendes.

Bumpet vej for elektrificeringen
Elektrificeringen er ikke noget, vi venter på. Den er allerede i gang. EU vil fordoble elektrificeringen inden 2040. Og Danmarks elforbrug ventes således at være op mod seks gange højere i 2050 end i dag. Det kræver massive investeringer i og installation af ladestandere, transformerstationer, varmepumper, elkedler, vindmøller og udbygning af elnettet.

Vi har dog allerede set, hvordan flaskehalse kan bremse udviklingen. I begyndelsen af 2026 måtte Energinet sætte nye tilslutninger til elnettet på pause, fordi presset på nettet var blevet for stort. Siden voksede køen til omkring 60 gigawatt nyt elforbrug – næsten ni gange Danmarks maksimale forbrug. Energieffektivitet, et mere fleksibelt forbrug og udbygning af elnettet skal med tiden afhjælpe kapacitetsproblemerne. Men når den flaskehals forhåbentlig inden længe bliver ryddet af vejen, risikerer vi blot at stå over for den næste. For vi er fortsat langt fra at nå i mål med den nødvendige elektrificeringsgrad, der kun er steget 3,2 procentpoint på 34 år. Samtidig truer manglen på de faglærte, der skal omsætte investeringerne til virkelighed.

Derfor kan vi ikke længere diskutere elektrificering uden samtidig at diskutere, hvordan vi skaffer den arbejdskraft, der skal gøre den mulig. Allerede i dag er ledigheden blandt elektrikere nede på 1,1 pct. svarende til ca. en tredjedel af niveauet på den samlede ledighed på arbejdsmarkedet. Løsningen er ikke kun, at endnu flere søger ind på de el-tekniske uddannelser, men også at flere gennemfører dem. Indsatsen mod frafald bør styrkes, og manglen på lærepladser løses, så de elever, der vælger uddannelserne, også har større chance for at færdiggøre dem.

Samtidig bør vi udnytte de ressourcer, vi allerede har. Analyser viser, at hvis seniorer i den el-tekniske branche bliver blot ét år længere på arbejdsmarkedet, kan det give op mod 1.400 ekstra grønne hænder i 2035. Hertil kommer et betydeligt potentiale blandt ufaglærte, som allerede arbejder inden for el-tekniske områder, og som med målrettet opkvalificering kan bidrage til at afhjælpe manglen.

Den grønne omstilling bliver ikke kun afgjort af investeringer i ny teknologi og ny infrastruktur. Det handler også om mennesker. Om vi kan uddanne, fastholde og opkvalificere de mennesker, der skal omsætte ambitionerne til virkelighed. Hvis vi ikke handler i tide, risikerer elektrikermanglen at blive den næste store flaskehals. Modsat udfordringerne med elnettet har vi dog her muligheden for at udvise rettidig omhu og sætte ind, før udfordringerne underminerer den grønne omstilling, virksomhedernes overgang til el og Europas forsyningssikkerhed.