(Bragt d. 24/3-26 i Klimamonitor)

Energinet har midlertidigt lukket for nettilslutning i hele landet. Grunden er, at køen for at komme på nettet har ramt svimlende 60 GW – mere end otte gange vores nuværende maksimale forbrug. Energinet-direktør Thomas Egebo varsler nu en akutpakke, der skal frigøre mest mulig kapacitet, og lover at arbejde for mere elnet bygget hurtigere.

Udfordringerne med elnettet er et alarmsignal, vi ikke må overhøre. Uden plads i nettet går den grønne omstilling i stå, og vi taber som samfund på flere fronter.

Elektrificering er nemlig den rette vej mod et sikkert, billigt og grønt energisystem. Særligt i kølvandet på den krise, der lige nu udspiller sig i den Persiske Golf, står det klart, at vores fremtids energiforbrug skal bæres af dansk sol- og vindenergi. Men elektrificeringen af Danmark var allerede inden Energinets beslutning udfordret. Kun 21,7 pct. af vores energiforbrug er elektrificeret.

Elektrificeringsgraden skal øges og den store efterspørgsel efter kapacitet i nettet er i det perspektiv positivt. Men vi kan ikke bygge os ud af udfordringen hurtigt nok med kabler og transformerstationer alene. Vi er nødt til også at se på forbruget.

Lavere forbrug kan aflaste elnettet
Et klogt, effektivt og fleksibelt forbrug er den mest oversete genvej til at frigøre kapacitet og lette presset på vores infrastruktur.

Faktum er, at vi stadig spilder enormt meget energi, som i stedet for spild kan give plads i nettet til et mere nødvendigt forbrug. Det er en dagsorden, der burde fylde mere i valgkampen, da den er helt centralt for vores lands energiuafhængighed, for danske husholdningers økonomi og for vores virksomheders konkurrenceevne. Her er tre afgørende områder, hvor vi gennem målrettede indsatser kan sikre, at vi får mest muligt ud af energien og dermed kan gøre plads i nettet.

Energien siver ud gennem vores bygninger: I dag har ca. 60 pct. af bygningsmassen - svarende til 400.000 bygninger - et energimærke D eller dårligere. Når varmen suser ud gennem utætte vinduer og dårligt isolerede vægge, kræver det, at mere energi transporteres frem til bygningerne. Meget af den energi er i dag elektrisk, da ca. 14 pct. af vores samlede elforbrug går til varmepumper i husholdninger og i fjernvarmen. Renovering af bygningsmassen er i sig selv samfundsøkonomisk fornuftigt, men det kan derudover bidrage til at muliggøre en øget elektrificering. Derfor er det bl.a. afgørende, at Energirenoveringspuljen gøres permanent fra 2027, og at den kommende almene boligaftale får en ramme, der matcher behovet for reduktion i energiforbruget.

Industrien som varmekilde: Potentialet for at udnytte overskudsvarme fra bl.a. industrien er enormt – anslået til over 9.000 GWh årligt. Det svarer til opvarmningen af 500.000 parcelhuse. Ved at bruge den varme, vi allerede har produceret, fjerner vi behovet for at transportere ny energi gennem elnettet til opvarmning. Danmark har i dag et væld af gode, grønne strategier for forskellige grønne teknologier. Desværre er en plan for genanvendelse af den enorme overskudsvarmeressource noget, vi fortsat venter på. Det bør der laves om på i den kommende valgperiode.

Digitalisering og fleksibilitet: Vi kan ikke nøjes med at bruge mindre energi; vi skal bruge den klogere. Ved at implementere intelligente overvågnings- og styresystemer i både erhverv og boliger kan vi flytte forbruget væk fra spidsbelastningerne, både på el- og varmesiden. Vi er kommet langt med dynamiske priser og tidsdifferentierede tariffer i elsektoren, men vi kan komme endnu længere ved f.eks. i højere grad at nyttiggøre realtidsdata i fjernvarmesektoren og i de elektriske distributionsnetværk. Samlet kan Danmark spare 10 pct. af sit energiforbrug i bygninger gennem øget digitalisering. Skal gevinsten høstes, kræver det bl.a., at adgangen til data bliver bedre.

Elektrificering er fortsat den rigtige vej
Det er vigtigt, at de nuværende udfordringer med kapacitet i nettet ikke bliver en bremse for elektrificeringen. Vi må holde fast i, at rygraden i vores fremtidige energisystem er grøn, gerne dansk produceret elektricitet, som vi bruger fornuftigt. Alternativet er fortsat afhængighed af energi importeret fra lande, vi ikke deler værdier med. Det er et ressourcemæssigt og dermed økonomisk spild. Det er et svigt af vores ambitioner på klimaområdet.

Kapacitetsudfordringerne i vores transmissionsnet handler ikke kun om manglende kabler og transformatorstationer. Det handler også om, hvor meget energi vi bruger, og ikke mindst hvordan vi bruger den. Derfor ligger en central del af løsningen i at bekæmpe det store spild af energi og sikre et fornuftigt og fleksibelt energiforbrug.