Dårlig luftkvalitet, høj varme og øredøvende larm. Sådan er vi nok mange, der husker klasseværelset fra vores egen skoletid. Den dårlige nyhed er, at det alt for mange steder stadig er virkeligheden for danske skolebørn.

Det er ikke godt nok.

En god skolegang er en god start på livet. Det er i folkeskolen, det faglige fundament bliver lagt for den generation, der skal føre Danmark videre. Derfor skal børn naturligvis lære og dannes i rammer, der understøtter koncentration, trivsel og sundhed - ikke det modsatte.

Derfor lægger Venstres nye skoleudspil op til at investere 3 mia. kr. i bedre fysiske rammer i folkeskolen. Midlerne kommer oven i de 2,6 mia. kr., regeringen allerede har afsat. Det er et vigtigt skridt. For hvis vi mener alvorligt, at folkeskolen skal løfte alle børn, skal vi ikke bare sige det, men også give den de bedste forudsætninger for rent faktisk at gøre det. Her kan de fleste nok blive enige om, at antallet og kvaliteten af lærere er afgørende. Men vi skal også i højere grad have erkendelsen af de fysiske rammers betydning med i ligningen - for evidensen er faktisk ret stærk.

Dårlige fysiske rammer kan have store konsekvenser
En undersøgelse fra 2022 viste, at der i 96 pct. af de undersøgte klasseværelser blev målt koncentrationer af kemiske stoffer over det anbefalede maksimale niveau. I alt fandt man mere end 450 forskellige kemiske stoffer i luften. En anden undersøgelse peger samtidig på, at CO2-niveauet i mere end halvdelen af klasseværelserne overstiger den anbefalede grænseværdi. Det går ud over både sundhed, koncentration og indlæring i en sådan grad, at der kan være, hvad der svarer til et helt skoleårs indlæring til forskel på elever i gode og dårlige fysiske rammer.

Samtidig øger dårligt indeklima elever, lærere og pædagogers sygefravær. På den baggrund misser skoleelever fx hvert år 30.000 skoledage. Indeklima-relateret fravær er dyrt – både i mistet læring og i udgifter til lærervikarer.

Heldigvis findes der gode løsninger og gode eksempler.

Nyborg viser vejen
I Nyborg Kommune har man under Venstre-borgmester Kenneth Muhs vist, at politisk vilje kan omsættes til konkret handling. Kommunen har investeret 70 mio. kr. i renovering af alle seks folkeskoler i kommunen. Omtrent to ud af tre kroner er gået direkte til at forbedre indeklimaet. De foreløbige erfaringer peger på, at læringsmiljø og undervisningskvalitet er forbedret, og at både koncentrationen og velværet blandt elever er øget. Det er usædvanligt, at en kommune løfter alle sine skoler på den måde. Men det bør det ikke være de kommende år.

For de fysiske rammer i folkeskolen skal have et markant løft. Et godt indeklima skal ikke afhænge af postnummer eller kommunale ildsjæle. Det skal være en selvfølge i den danske folkeskole. Det er baggrunden for, at Venstre nu vil give de fysiske rammer i skolen et markant milliardløft. Det skylder vi vores børn.