Debatindlæg af Katrine Bjerre, bragt på Altinget d. 26/8-25

Sommeren er forbi, skoletaskerne er pakket, og næsten en million børn er igen tilbage i landets skoler og daginstitutioner. De møder nye venner, nye lærere – men alt for ofte også den samme stillestående luft: Tung, varm og fuld af usynlige kemiske stoffer. Et indeklima, der ifølge forskningen direkte hæmmer børns trivsel, læring og sundhed.

Forældrene har også bemærket det. En ny undersøgelse fra Voxmeter for SYNERGI viser, at 3 ud af 5 oplever problemer med indeklimaet dér, hvor deres børn tilbringer en stor del af dagen. 9 ud af 10 svarer, at et sundt indeklima er ”højt” eller ”meget højt” prioriteret for dem. Det er ikke et nicheproblem. Det er en daglig udfordring for tusindvis af danske børn – og dermed for hele vores samfund.

Vi ved det – men gør for lidt
Dårligt indeklima i skoler og institutioner er ingen nyhed. I årevis har forskere dokumenteret for høje CO₂-niveauer, utilstrækkelig ventilation, dårligt lys og støj. For bare et par år siden blev der målt over 450 forskellige kemiske stoffer i danske klasselokaler – næsten alle lå over den anbefalede grænse. Konsekvenserne er mærkbare: Elever på skoler med det dårligste indeklima præsterer omkring 10 pct. dårligere end andre.

Og vi ved, hvor store gevinsterne kan være: Et sundt indeklima kan løfte indlæringen tilsvarende et ekstra skoleår, mindske sygefraværet blandt både børn og voksne – og spare samfundet milliarder. Men alligevel lader vi stå til.

Små tegn på politisk bevægelse
Der er dog tegn, der tyder på, at det usynlige indeklima er ved at være synligt for vores beslutningstagere: Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har tidligere talt for en milliardinvestering i daginstitutionerne. Oppositionspartier på både højre og venstre side af regeringen har i denne valgperiode stillet beslutningsforslag om at løfte indeklimaet i folkeskolen. Og årets økonomiaftale mellem staten og kommunerne indeholder, ifølge finansminister Nicolai Wammen, ”bedre muligheder for at investere i indeklimaet”. Det er alt sammen gode toner – men vi mangler at høre hele symfonien.

Til november er der kommunalvalg. Og her træffes mange af de afgørende beslutninger. I dag har kun en tredjedel af kommunerne konkrete mål for at forbedre indeklimaet i deres bygninger. To tredjedele står uden – det er ganske enkelt to tredjedele for lidt.

Tre skridt mod sundt indeklima
Det er på tide at gøre noget. Sammen med Skole og Forældre foreslår SYNERGI tre enkle, men vigtige skridt:

For det første: Indfør minimumskrav til indeklima i skoler og institutioner – på linje med de krav, vi stiller til kvaliteten af børnenes undervisning eller mad.

For det andet: Kræv, at kommunerne laver handlingsplaner for, hvordan de vil forbedre indeklimaet – så vi ikke ender med lappeløsninger.

Og for det tredje: Giv kommunerne et grønt anlægsloft i økonomiaftalen, så der er øremærkede midler til sunde og bæredygtige bygninger.

Det er ikke urealistiske drømme. Det er helt konkrete investeringer i vores børns læring og sundhed – og ja, også i vores fælles bundlinje.

Børn har også ret til et godt arbejdsmiljø
Skolen er børns arbejdsplads. Dagtilbud er de mindstes hverdagsramme. Vi ville aldrig acceptere, at voksne dagligt arbejdede i lokaler, hvor luften var så dårlig, at det gik ud over vores helbred og præstationsevne. Hvorfor skal vi acceptere det for vores børn.

Vi ved, at forældrene er bekymrede, og at et sundt indeklima er højt prioriteret. Det burde være en vindersag for enhver politiker – uanset partifarve – at handle på det. Børnene kan ikke selv råbe op. Men det kan vi. Og vi kan gøre det allerede ved det kommende kommunalvalg.