Gennemgående for dem alle er, at de har robusthed for øje. For vi kan ikke lappe os gennem den ene krise efter den anden. Vi må fokusere på strukturelle ændringer, der gør os mindre sårbare, når den næste krise rammer. For det gør den.

I midten af maj fremlagde EU-Kommissionen sit AccelerateEU-katalog, der opfordrer medlemslandene til hurtigt at nedbringe deres forbrug af fossile brændsler.

Kommissionen peger blandt andet på mere fjernvarme, elektrificering og energieffektivisering som afgørende værktøjer til at få energipriserne ned og styrke Europas modstandskraft. Det er fornuftige forslag.

I dag importerer EU omkring 57 procent af sin energi. Det betyder, at vi er enormt sårbare over for krige og kriser ude i verden, der kan påvirke forsyningen og dermed priserne.

April var den dyreste gasmåned, vi har haft i mere end et år. Under energikrisen i 2022 så vi, hvordan prisstigninger netop gik særligt hårdt ud over boliger med gasfyr og et dårligt energimærke.

Hvor en bolig med fjernvarme oplevede en månedlig ekstraregning på et par hundrede kroner, oplevede en bolig med gasfyr og energimærke G en stigning i varmeregningen på 5.000 kroner om måneden.

Det er netop denne type boligejere, som vi bør hjælpe, inden at den næste energikrise rammer.

Og den bedste måde, hvorpå vi kan ruste os mod høje priser, er ved at nedbringe importen. Det gør vi nemmest ved at sænke forbruget.

Det kræver først og fremmest, at vi holder fast i den politiske beslutning om at udfase gasfyr senest i 2035. Det vil være et historisk fejltrin at slække på ambitionerne netop nu, hvor usikkerheden om gasforsyningen igen vokser.

Tværtimod bør vi give varmepumpepuljen en akut saltvandsindsprøjtning, så flere danskere får mulighed for at skifte olie- og gasfyr ud med grønne alternativer. Vi bør også målrette puljen til de mest sårbare danskere, så midlerne når derhen, hvor de gavner mest.

Også vores virksomheder bliver ramt, når energipriserne stiger. Derfor bør der også tilføres flere midler til erhvervspuljen, som hjælper virksomheder med at energieffektivisere.

I år blev puljen tømt ekstraordinært hurtigt. Det siger alt om behovet. Særligt små og mellemstore virksomheder har brug for hjælp til at reducere deres energiforbrug og dermed gøre sig mindre sårbare over for prisudsving.

Finansieringen kan findes i EU’s sociale klimafond, der har til formål at støtte grøn omstilling hos virksomheder og borgere, som eksempelvis er særlig hårdt ramt af høje energiregninger.

For både virksomheder og borgere gælder det, at de er langt bedre tjent med, at vi investerer i langsigtede løsninger. Det er mere fornuftigt end at udskrive checks, hver gang en ny krise truer.

Derfor skal vi investere i energieffektive løsninger, så vi bruger energien klogere og får mere ud af mindre.

Hver gang vi nedbringer vores energiforbrug, bliver vi mindre sårbare over for svingende energipriser.

I Synergi har vi flere konkrete og realistiske forslag til, hvordan vi kan ruste os mod fremtidige energikriser. Centralt er, at det vil gøre energien billigere. Ikke bare nu men også i fremtiden.

For der er ingen tvivl om, at det er en kerneopgave at gøre Danmark mere robust, så vi står stærkt, når den næste krise rammer.