Rusland har lukket for gassen til Europa på ubestemt tid. Det kan sende Danmark ud i en alvorlig energiforsyningskrise. Alligevel tøver regeringen med at følge andre EU-landes eksempel og sænke energiforbruget. SYNERGI-formand Bendt Bendtsen mener, at det er på høje tid med konkret handling og klar besked til danskerne om de mulige konsekvenser og løsninger.

”Der er grundlæggende behov for, at vi får banket energiforbruget markant ned og får en klar forsyningsplan for vintersæsonen. Det var der inden gasstoppet, og det er der i endnu højere grad efter,” siger Bendt Bendtsen, efter det statsejede russiske energiselskab Gazprom fredag besluttede at lukke for gasleverancen til Europa via Nord Stream 1 på ubestemt tid. Meldingen puster yderligere til den i forvejen usikre forsyningssituation her mindre end en måned før, at fyringssæsonen og et stigende behov for opvarmning sætter ind.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen anerkender, at situationen er meget alvorlig og kan resultere i ”deciderede forsyningssikkerhedsproblemer.” Ministeriet har derfor netop fremlagt en række råd og vejledning til, hvordan de offentlige institutioner kan spare på energien. Men det er ikke nok, vi har brug for en plan på tværs af sektorer, mener Bendt Bendtsen.

”Situationen er for alvorlig til udelukkende at basere indsatsen på råd og vejledning. Vi bør i første omgang lade os inspirere af de EU-lande, herunder Tyskland, der er langt foran os, hvad angår arbejdet for at spare på energien. Vi ved, at noget så banalt som at skrue én grad ned for temperaturen kan reducere energiforbruget til opvarmning med 5 pct. og gasimporten med 8 pct. Jeg tror, at langt de fleste danskere er parate til at ofre én varmegrad på kontoret, hvis det kan sikre varme i hjemmet, holde hjulene i gang i produktionsdanmark og frigøre os fra Putin,” siger Bendt Bendtsen.

I Tyskland har myndighederne bl.a. valgt at lukke for det varme vand og sætte en maksimal temperatur på 19 grader i offentlige bygninger, historiske monumenter bliver ikke længere oplyst, tyskerne må ikke opvarme deres swimmingpools om vinteren, reglerne for minimumstemperaturer i udlejningsejendomme er suspenderet og meget andet.

Danmark bør indføre lignende tiltag, samtidig med at ambitionerne for energieffektivitet hentet via teknologi skal hæves markant, foreslår Bendt Bendtsen. Han ser gerne, at en styrket indsats samles i en egentlig energikrise- og forsyningsplan, der skal nedbringe energiforbruget og dermed ruste os bedre mod krisens konsekvenser.

”Alle lande i EU bør gøre, hvad de kan, for at spare på energien, så alle kan komme igennem vinteren med så små gener som muligt. Det er ikke nok at se på sit eget gaslager og tilfreds konstatere, at det er nok til at klare vinteren. Det er en fælles europæisk opgave at blive helt fri af russisk energi. Regeringen og Energistyrelsen gør meget godt for at ændre adfærden forbundet med energiforbrug, men vi bliver nødt til aktivt at begrænse energiforbruget ved fx at skrue ned for varme og lys, ligesom vi skal gøre brug af det tykke katalog af grøn, energibesparende teknologi,” mener Bendt Bendtsen.

SYNERGI leverer i strategien ”Energieffektivitet er første skridt ud af krisen” 18 forslag, der både før og efter 2025 kan sikre store, varige og rentable energibesparelser. Strategien kan læses her.