Altinget By og Bolig har de seneste uger faciliteret en debatrække om EU’s nye bygningsdirektiv.

Det er et velvalgt emne, for bygningsdirektivet er en hjørnesten i den europæiske grønne omstilling. Vi vinder ganske enkelt ikke klimakampen uden grønne bygninger. Samtidig er der en række unikke fordele forbundet med energieffektivitet i blandt andet bygninger, som andre virkemidler i den grønne omstilling ikke nødvendigvis leverer.

Det gælder eksempelvis den lavere efterspørgsel på energi, som mindsker vores import og afhængighed af Rusland og på den måde øger vores forsyningssikkerhed. Det gælder den forbedrede sundhed i mere moderne og effektive bygninger.

I dansk kontekst betyder direktivet en massiv forøgelse af efterspørgslen på grøn, dansk produceret teknologi. Det genererer grønne job og har generelt en positiv effekt på økonomien og lignende. Alle de faktorer skal vi huske, når vi evaluerer det nye bygningsdirektiv.

Bygningsdirektivet er en investering

Indlæggene i Altingets debatrække har generelt været gode og nuancerede, men der er også pointer, som jeg må sige, jeg er uenig i og gerne vil besvare.

Det gælder indlægget fra DF-boligordfører Nick Zimmermann, der forudser, at de grønne krav i bygningsdirektivet "kommer til at koste dyrt". Han bekymrer sig særligt om boligejere på landet.

For det første behøver direktivet ikke blive dyrt. Energirenoveringer er en investering i lavere energiregninger og betaler sig derfor hjem over tid.

Direktivet spiller desuden ind i en række eksisterende grønne aftaler, der i sig selv vil løse en stor del af kravene. Det gælder eksempelvis den politiske aftale om at udfase gas til boligopvarmning i 2035, som Dansk Folkeparti selv er en del af. Når man erstatter et gasfyr med varmepumper eller fjernvarme, reduceres energiforbruget markant. Det er desuden vigtigt at huske på, at EU pålægger den danske stat – ikke den enkelte boligejer – at leve op til kravene.

Derfor bør statskassen støtte den påkrævede grønne omstilling af bygninger, som man også gør i nogen grad i dag.

Landdistrikter vil få hjælp

Nick Zimmermann ser særligt udfordringer for boligejerne på landet. 

Jeg vil opfordre boligordføreren til at læse udspillet 'Grønne og sunde boliger i hele landet', som vi i SYNERGI har udarbejdet med blandt andre Landdistrikternes Fællesråd. Her argumenterer vi sammen for, at bygningsdirektivet snarere end en trussel rummer store potentialer for landdistrikterne.

For landdistrikterne har en udfordring, så langt er jeg enig med Nick Zimmermann. Men den udfordring eksisterer, om der er et bygningsdirektiv eller ej. Vil vi gøre landdistrikterne mere attraktive, vil vi grøn omstilling og af med den russiske gas, så er vi nødt til at hjælpe beboerne i landdistrikterne med at løfte deres boligmasse og få dem over på grøn opvarmning.

Den måske største ubalance mellem land og by har rødder i økonomi og friværdi.

Eksempelvis er ejeren af en bolig på 140 kvadratmeter i Frederiksberg Kommune målt på friværdi i gennemsnit blevet 7,3 millioner kroner rigere end en ejer af en tilsvarende bolig i Morsø Kommune over en periode på ti år. Hvis vi bruger direktivet som løftestang og sætter ind i landdistrikterne, kan vi både opfylde de grønne krav fra EU og mindske ubalancen mellem land og by.

Når vi løfter energimærket i en bolig, falder energiregningen, mens boligværdien stiger markant. Energirenoveringer er en af de få måder, man kan øge værdien af boliger i landdistrikter. Så lad os målrette støtten og hjælpe med at løfte boligstanden, hvor behovet er størst.

Isolering kan ikke stå alene

Et andet indlæg, jeg gerne vil knytte en kommentar til, er fra Alternativets Sascha Faxe.

Her er det svært ikke at få indtrykket af, at isolering er det eneste værktøj, der kan bringe medlemslandene i mål med bygningsdirektivets krav. Hun skriver blandt andet, at "når en bygning skal energioptimeres, skal der isoleres". Sådan forholder det sig nu ikke nødvendigvis.

Bedre isolering er en god og effektiv måde at nedbringe energiforbruget i bygninger. Men Sascha Faxe nævner hverken vinduer, digital energistyring, konvertering til grønne varmekilder, pumper, termostater eller andre af de mange gode, grønne, effektive veje til et lavere energiforbrug i boligen, der alt sammen bidrager til at indfri kravene i bygningsdirektivet om at reducere det samlede energiforbrug i boligmassen.

Sascha Faxe understreger også, at "klimakrisen ikke er afblæst, selvom vi isolerer bedre". Det er jo svært at være uenig i. Men når bygninger tegner sig for 40 procent af EU's energiforbrug og en tredjedel af udledningen af drivhusgasser herfra, kan grønnere bygninger selvsagt levere en stor mængde af den luft, der skal til, før vi kan fløjte klimakampen af. Med energirenoveringerne følger endda en lang række positive, afledte effekter.

Hold øje med energiregningen

Potentialerne i bygningsdirektivet er enorme og favner langt bredere end den grønne omstilling. En bolig med lav energieffektivitet sluger ti gange så meget energi som en bolig med et højt energimærke. Der er med andre ord store økonomiske gevinster at hente på energiregningen ved at energieffektivisere.

Dårligt, usundt indeklima koster danskerne næsten en halv million sygedage om året og er et af de mest oversete og underprioriterede huller i Velfærdsdanmark. Også her er bygningsdirektivet en gylden mulighed for at rykke i den rigtige retning.

Der er mange flere fordele i direktivet, men sidst vil jeg fremhæve EU’s enorme afhængighed af import af energi fra blandt andet Putins Rusland. Mere end 50 procent af EU’s energiforbrug importeres – en anseelig del desværre fortsat fra Rusland. Så længe vi sløser med energiforbruget, bidrager vi til at holde dampen i Putins krigsmaskine kørende. Disse og andre gevinster skal vi huske at medregne, når vi vurderer bygningsdirektivet.

De europæiske lande har brugt svimlende 5.000 milliarder kroner på subsidier til borgerne for at afhjælpe energikrisens høje priser. Det bedste værn mod energikriser er dog ikke varmechecks, men at investere i et permanent lavere energiforbrug.

Det luner ikke kun i pengepungen her og nu, men på hver eneste energiregning. Bygningsdirektivet rummer masser af muligheder – lad os da gribe dem.